Terapeutassistent

Terapeutassistent/tolk til Kommune Kujalleqs Terapeutteam i Qaqortoq


Vi søger en ny kollega i vores team, og måske skal det være dig?


Vi mangler en terapeutassistent/tolk der kan bidrage til en givende hverdag for kommunens borgere, og være en vigtig støttespiller for os terapeuter.


Dine arbejdsopgaver vil bestå af både praktiske og administrative opgaver, som f.eks.:

  • tolkning for terapeuterne, både ved telefonopkald, hjemmebesøg hos borger og træningsaftaler i Terapeuthuset. Der vil også forekomme skriftlige oversættelses-opgaver.
  • bistå terapeuterne praktisk i træningsaftaler med borgere, ved eks. hjælpe med at indstille og sætte træningsredskaber op og holde øje med om øvelserne gennemføres korrekt af borger.
  • sørge for at hjælpemidler bliver udleveret, afsendt og indhentet til/fra borgere, dokumentation herom, samt generel vedligeholdelse og reparationer af hjælpemidler.
  • administrative opgaver, især i forbindelse med hjælpemiddelsager, men også som led i udførelse af praktiske opgaver samt kommunikation til vore samarbejdspartnere.
  • rengøring af træningssal, kontor, træningsudstyr og hjælpemidler.


Vi søger dig der:

  • behersker grønlandsk og dansk mundtligt og skriftligt.
  • er stabil, fleksibel, imødekommende og omstillingsparat.
  • har god ordenssans, er løsningsorienteret og er god til at administrere flere arbejdsopgaver.
  • kan bidrage med godt humør og engagement til arbejdsmiljøet.
  • besidder generel kundskab og formåen med computere.


Børneattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest.

Børneattesten vil indgå i kommunens vurdering af hvem der skal ansættes i stillingen.


Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.


Vores team er lige nu normeret til 3 fysioterapeuter, ½ ergoterapeut og 1 terapeutassistent/tolk, og vores primære borgergrupper er personer med handicap (heri også børn) og ældre.

Vi vægter god kommunikation og samarbejde indad i gruppen, hvor vi trækker på hinandens styrker og kvaliteter for at opnå bedst muligt tilbud til vores borgergruppe.

Vi hjælpes ad der hvor vi kan, og du får selvfølgelig oplæring og instruktion i brug af både hjælpemidler og træningsredskaber/-øvelser, samt de administrative opgaver, som mails, dokumenter og kontakt til øvrige samarbejdspartnere.


Arbejdstiden 40t/ ugentligt, 08-16 mandag til fredag. Ansættelse efter aftale. Vi holder løbende samtaler.


Hvis du synes det lyder spændende med varierede arbejdsopgaver og en kollegagruppe med høj faglighed og kort vej til grin, så vil vi meget gerne høre fra dig!


For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte

Susanne Buch Sporsheim
Ledende fysioterapeut i Kommune Kujalleq
+299 64 83 22 / +299 52 08 26
subu@kujalleq.gl
, eller ved personlig henvendelse i Terapeuthuset


Ansøgningsfrist: 28. februar 2026