Projektleder til Børne- og Familiecenterområdet i Kommune Kujalleq
Med ansættelse pr. 01. oktober 2025 eller snarest derefter søger vi en socialfaglig konsulent til at drive projekter i kommunens Børne- og Familiecenter og Familiehuse med ansættelsessted i Qaqortoq. I stillingen får du en enestående mulighed for at bidrage til forbedrede indsatser på børne- og familieområdet.
Brænder du for arbejdet med familier, er du god til at have mange bolde i luften og holde styr på projektets fremdrift, så er du måske vores nye kollega.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for projektledelse eller en socialfaglig baggrund med solid erfaring inden for projektledelse.
- Kan planlægge, implementere og styre projekter fra start til slut.
- Har erfaring med børneområdet og brænder for at skabe forandringer i lokalsamfundet.
- Er en dygtig formidler, der kan kommunikere med både borgere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
- Tager svære emner op med nysgerrighed, idérigdom og løsningsfokus.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde med både kollegaer, børn, unge, forældre og øvrige relevante samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Projektstyring, herunder udarbejdelse af projektbeskrivelser, målsætninger, monitorerings- og evalueringsværktøjer.
- At styrke samarbejde og vidensdeling på tværs af faggrupper.
- Udarbejdelse og formidling af analyser og informationsmateriale til både intern og ekstern brug.
- Identificere udviklingsmuligheder for Børne- og Familiecenterets tilbud.
- Skabe og vedligeholde relationer med eksterne samarbejdspartnere, bl.a. gennem netværksmøder.
- Bidrage til udarbejdelsen af strategier i tæt samarbejde med ledelsen.
- Understøtte ledelsen med at koordinering og opfølgning.
Straffeattest/Børneattest:
Denne stilling er omfattet af loven om pligt til at indhente straffeattest og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først påbegyndes, når kommunen har modtaget attesterne.
Straffeattest og børneattest vil indgå i kommunens samlede vurdering af, hvem der ansættes i stillingen.
Vi tilbyder:
Et udfordrende job med mange muligheder for selv at præge indholdet i dine arbejdsopgaver. Du får mulighed for at tage stort selvstændigt ansvar og være med til at forme en organisation i rivende udvikling og forandring. Vi lægger vægt på at tilbyde en stabil arbejdsplads med tæt ledelsesmæssig sparring og plads til initiativ og kreativitet.
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Vi holder samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder for Børne- og Familiecenteret, Bibi Lund Kielsen, på bilk@kujalleq.gl
Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis mv i PDF-fil skal være kommunen i hænde senest den 07. september 2025 via kommunens hjemmeside.
BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller e-mails, send venligst din ansøgning med PDF-fil elektronisk ved stillingsopslaget.
”Med fokus på højere folkesundhed har Kommune Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige Kommunale arbejdspladser. Dette med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere oplysninger kan indhentes ved HR - afdelingen”
Ansøgningsfrist: 5. september 2025