GENOPSLAG: Forvaltningschef for Teknik og Miljø søges til Kommune Kujalleq
Kommune Kujalleq tilbyder en spændende og udfordrende chefstilling på det tekniske område til en erfaren leder, der har lyst, mod og evner til at gøre en forskel i en afdeling med mange forskellige opgaver.
Som Teknisk chef i Kommune Kujalleq indgår du i chefgruppen og har direkte reference til Kommunaldirektøren og et tæt samarbejde med forvaltningscheferne fra de øvrige områder.
I chefgruppen lægger vi vægt på et tæt, godt og tillidsfuldt samarbejde og prioriterer at arbejde på tværs af fagligheder og ansvarsområder.
Kulturen i kommunen er uformel og uhierarkisk og udviklingen gennemføres i samarbejde og dialog.
Kommune Kujalleq er den sydligste Kommune i Grønland, der består af 3 byer (Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq), 11 bygder og ca. 35 fåreholdersteder. Infrastruktur, turisme- og mineaktiviteter er erhvervstiltag med stigende betydning for kommunen, og som vil øge aktiviteterne indenfor det tekniske og miljømæssige område.
Du vil som Teknisk Chef have ansvaret for medarbejdere ansat i de tekniske afdelinger i alle tre byer og du vil derfor have en del rejseaktivitet i forbindelse med dit job.
Som Teknisk Chef har du det overordnede ansvar for mange spændende opgaver, som blandt andet omfatter myndighed, drift og udvikling af planlægningsområdet, miljøområdet, byggesagsbehandling og arealtildelinger, renovation, veje og trafik, samt de grønne områder. Endvidere fungerer Forvaltningen som bygherreadministrator for Kommunale renovations- og anlægsprojekter.
Dine kvalifikationer
- Har praktisk ledelseserfaring fra lignende stilling
- Har lyst og erfaring til at videreudvikle det tekniske område samtidig med, at den daglige drift gennemføres i overensstemmelse med de politiske krav
- Er med til at sikre at fastsatte målsætninger opnås
- Tænker i helhedsorienterede tværgående løsninger
- Du er god til at håndtere mange forskellige opgaver med respekt for den enkelte
Du er som profil
- Du har en relevant uddannelsesbaggrund og grundlæggende forståelse for og erfaring med ledelse i den offentlige sektor, som understøtter stillingens indhold og opgaver
- Du har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation, gerne med erfaring som rådgiver og sparringspartner for det politiske niveau
- Gode samarbejdsevner både internt og eksternt
- Godt kendskab til Teknik og Miljøområdet – det kan både være en teknisk akademisk uddannelse eller en mere almen generalistuddannelse suppleret med relevant efteruddannelse
Vi kan tilbyde dig
- Et udviklende job med store faglige og ledelsesmæssige udfordringer
- Dygtige kollegaer og med fokus på et godt arbejdsmiljø
- Naturoplevelser og fritidsmuligheder i et af Grønlands smukkeste områder
Løn og ansættelsesforhold.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og ASG om løn– og ansættelsesvilkår for administrative chefer. Stillingen kan evt. besættes på åremål.
Derudover stilles der en personalebolig til rådighed med egen betaling efter gældende regler samt rejseudgifter og evt. bohaveflytning. Der kan forventes ventetid, og der vil i mellemtiden blive tilbudt møbleret vakantbolig, hvortil der betales efter gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til vicekommunaldirektør/ økonomidirektør Arne Andersen arnd@kujalleq.gl.
Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis mv i pdf-form. Skal være kommunen i hænde senest den 25. juli 2025 via vores hjemmeside.
BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller e-mails, send venligst din ansøgning med PDF-fil elektronisk ved stillingsopslaget.
”Med fokus på højere folkesundhed har Kommune Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige Kommunale arbejdspladser. Dette med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere oplysninger kan indhentes ved HR - afdelingen”
Ansøgningsfrist: 25. juli 2025