Barselvikar som Ergoterapeut

Barselsvikariat som ergoterapeut på Grønlands sydspids!


Vi har noget fedt at tilbyde dig, hvis du ser udfordringer som en leg. Vores ergo skal nemlig på barsel, derfor sender vi dette varsel. Hjælpemidler og ADL-træning, for både børn og voksne i skøn forening. Orto-, neuro-psykiatrisk-, borger-gruppen er alsidig, du skal i dine arbejdsopgaver være smidig.


At skue over fjord og fjeld, måske en isbjørn, hvis du har held. Arbejdet kalder i flere by’r, såfremt du ikke en helikoptertur skyr.


Vi har ikke hund og slæde, men modtager din ansøgning med glæde. Kom i gang, barber nu den ged, og grib denne unikke mulighed!


Hvis vi skal lave en opsummering, så søger vi en ergoterapeut til et barselsvikariat i Syd-Grønland. Stillingen er delt halv tid i kommunen og halv tid i Sundhedsvæsenet, og man kommer godt rundt om alle slags diagnoser i alle mulige kategorier.


Vi arbejder med borgere og patienter i alle aldersgrupper, og arbejdsopgaverne er bl.a. rehabiliterende og vedligeholdende træning, undersøgelse og behandling av et bredt udvalg diagnoser, vurdering og udlevering af hjælpemidler samt hjemmebesøg/-træning.


Du vil opleve, at blive udfordret i ting du ikke har prøvet før, og det kræver lidt at man kan tænke udenfor boksen – men vi hjælper hinanden.


Du kommer til at have din arbejdshverdag i Qaqortoq, og dele din tid i kommunen og SHV. Arbejdet indebærer også, at man tager på tjenesterejse til de øvrige byer og bygder i kommunen, både for kommunen og SHV, og det er for det meste af en varighed på en arbejdsuge. Og transporten er som forsøgt beskrevet: helikopter, eller med båd, da der ikke er veje mellem byer og bygder.


Kort praktisk info: opstart 3. november, og længden sv.t. et barselsvikariat (36 uger).


Hvis du synes det lyder spændende, er du velkommen til at ringe mellem kl. 12-18, eller sende en mail til en af følgende personer for en uforpligtende henvendelse:


Susanne Buch Sporsheim
Ledende terapeut i Kommune Kujalleq
+299 52 08 26
subu@kujalleq.gl

Signe Fjord Schultz
Ergoterapeut i Kommune Kujalleq og SHV
+299 52 08 27
sisc@kujalleq.gl

Mira Sørensen
Fysioterapeut i SHV
+299 64 76 34
mels@peqqik.gl


Ansøgning med straffeattest, og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilag kopi af uddannelsesbevis, arbejdsgiverudtalelser mv. uploades med PDF-fil, skal være i hænde via kommunens hjemmeside senest den 04. september 2025


BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller e-mails, send venligst din ansøgning med PDF-fil elektronisk ved stillingsopslaget.


”Med fokus på højere folkesundhed har Kommune Kujalleq indført røgfri arbejdstid på samtlige Kommunale arbejdspladser. Dette med virkning fra 1. januar 2018. Yderligere oplysninger kan indhentes ved HR - afdelingen”


Ansøgningsfrist: 4. september 2025